- en del af Odsherred Kommune
Om os

Vi er en idrætscerificeret 0-6 års instution, som blev certificeret marts 2016. Vores børnehave afdeling blev udbygget i 2015.

Børnehuset Regnbuen har en vuggestueafdeling med to stuer og børnehaveafdeling med to stuer.

Vi vægter udelivet højt, vores legeplads bliver brugt hver dag året rundt uanset vejr og vind. Legepladsen er med mange gode "kroge", hvor der er plads til at børnene kan være sig selv og sammen i små grupper. Vi laver bål - kælker - har mudderhuller - klatre i træer - studerer insektlivet mv. Vi benytter os også af hallen, biblioteket og den nærliggende skov og strand så ofte det er muligt.

Overgangen fra institution til institution prioriterer vi højt. Det betyder vi har planlagte forløb som letter overgangene, både fra vores egen vuggestue og til børnehaveafdelingen og mellem dagpleje og børnehaven. Desuden har vi en storegruppe for kommende skolebørn.

Pædagogerne er specialiserede fx inden for sprog, science, medie, inklusion eller bevægelse. Det betyder, at børnene i deres hverdag og barndom møder voksne med en høj pædagogisk faglighed og teoretisk viden.